Nuværende krav

Anvendelsen af Peppol i Nemhandel gør det nemmere og mere effektivt at handle med det offentlige og med andre virksomheder. Samtidigt åbner det op for mere grænsekrydsende handel.

I 2003 blev Lov om offentlige betalinger vedtaget, og i 2019 blev Peppol, som er det ’internationale Nemhandel’, indført ved en ny bekendtgørelse.

Lettere fakturering til det offentlige

Med lov om offentlige betalinger blev elektronisk fakturering indført som første skridt i digitaliseringen af virksomheders handel med det offentlige. Formålet med kravene er at lette og effektivisere virksomheders fakturering til det offentlige.

En af bekendtgørelserne indfører anvendelsen af Nemhandel, som er en offentligt udviklet infrastruktur og teknologi med egne dokumentstandarder.

Obligatorisk Peppol-standard

I 2019 blev Peppol, som er det ’internationale Nemhandel’, indført ved en ny bekendtgørelse, som sætter krav om, at offentlige myndigheder også skal være tilknyttede Peppol netværket og kunne modtage e-fakturaer i henhold til Peppol-standarden.

Nemhandel/Peppol digitaliserer hele indkøbsprocessen og forbinder leverandør og kunde, når der udvikles elektroniske forretningsdokumenter.

Læs også 'Aktuel standard: Peppol'

Krav til offentlige myndigheder

I Danmark skal offentlige myndigheder leve op følgende krav:

  • Være tilknyttet Peppol netværket
  • Kunne modtage og håndtere en Peppol e-faktura
  • Være registrerede i Nemhandelsregisteret som modtagere af Peppol e-faktura
  • Overholde de til enhver tid gældende danske CIUS, som releases på Erhvervsstyrelsens hjemmeside for Nemhandel.
  • Overholde OIORASP ved afsendelse og modtage af OIOUBL dokumenter
  • Være registrerede i Nemhandelsregisteret som modtagere af udvalgte OIOUBL-dokumenter (e-faktura, kreditnota og rykker, samt kunne sende en forretningskvittering.

Læs også 'Kommende krav'

Nemhandel Support

Alle hverdage kl. 10-14

T: 7026 5676

support@nemhandel.dk