Erhvervsstyrelsen offentliggør hermed første udkast til indholdet af den dokumentpakke der forventes frigivet som OIOUBL 3 fakturapakke omkring april 2024.
Denne høringspakke indeholder:
- Et høringsbrev der beskriver de designprincipper Erhvervsstyrelsen har fulgt i udarbejdelsen af denne høringsversion, de væsentligste ændringer fra de tilsvarende OIOUBL 1.13 dokumenter, og hvilke tidslinjer og anden governance Erhvervsstyrelsen forventer at følge frem imod endelig frigivelse af dokumentpakken.
- Link: https://rep.erst.dk/git/openebusiness/common/-/blob/master/oioubl/OIOUBL_3_Invoice_H%C3%B8ringsbrev.pdf
- Et regneark indeholdende syntaksbindinger og feltdefinitioner for den nye faktura. Erhvervsstyrelsens udgangspunkt er at Fakturasvar (Invoice Response) og Message Level Response følger de tilsvarende Peppol BIS dokumenter 100 %, og at den nye kreditnota følger fakturaen fuldstændigt, bortset fra at InvoiceTypeCode trækkes fra en anden kodeliste. Der er derfor ikke vedlagt syntaksblade for disse dokumenter.
- Link: https://rep.erst.dk/git/openebusiness/common/-/blob/master/oioubl/OIOUBL3_Syntaks_Kardinalitet.xlsx
Erhvervsstyrelsen forventer at udforme en Release Candidate for disse dokumenter, indeholdende schematroner, online dokumentationspakke, m.v., til planlagt frigivelse i april 2024. Erhvervsstyrelsen håber at udarbejdelsen af denne Release Candidate vil ske i samarbejde med interesserede Nemhandelsaktører.
Venligh hilsen,
Nemhandel teamet