Nyhed

Ny samlet vejledning til udbydere af digitale standard bogføringssystemer

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en ny, samlet vejledning til udbydere af digitale standard bogføringssystemer. Vejledningen giver overblik over både gældende og kommende krav og indeholder gode råd til implementeringen. Læs den nye vejledning her.

  • 8. oktober 2026
  • Nyt om Nemhandel

Den 5. oktober 2026 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en ny, omfattende vejledning til udbydere af digitale standard bogføringssystemer. Vejledningen følger efter offentliggørelsen af ændringerne til kravbekendtgørelsen den 28. september 2026.

Der er tale om en ny vejledning, som både kan læses i sin helhed og bruges som opslagsværk.

Overblik over gældende og kommende krav

Vejledningen gennemgår både de gældende krav og de nye krav til henholdsvis SAF-T, der træder i kraft den 1. januar, og til effektiv og sikker e-fakturering, der træder i kraft den 1. marts 2027 samt den 1. januar 2028.

Derudover indeholder vejledningen et bilag med gode råd til implementering af automatisering i digitale standard bogføringssystemer.

Vejledningen henvender sig både til udbydere, der allerede har et registreret bogføringssystem, og til udbydere, der ønsker at få deres system registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Læs den nye vejledning her:

Vejledning til udbydere af digitale standard bogføringssystemer

Få besked, når vejledningen opdateres

Klik 'Få ændringsnotifikation' øverst i vejledningen. Så får du besked direkte i din indbakke, når indholdet opdateres.

Har du yderligere spørgsmål, der ikke er besvaret i vejledningen?

Så vil vi meget gerne høre dem. Kontakt os på info@nemhandel.dk