Erhvervsstyrelsen frigiver hermed OIOUBL schematron version 1.16.0 til OIOUBL 2.1 som Final Release.
Opdateringen af OIOUBL 2.1 schematronerne er en minor versionsopdatering, der introducerer to nye tjek for datakvalitet og -gyldighed, samt understøttelse af CO2-data i e-fakturaer.
Vigtigste features
Schematron 1.16.0 indeholder valideringer for CO2-data i e-faktura.
Anvendelsen af disse datastrukturer er beskrevet i større detalje her: https://oioubl-demo.nemhandel.dk/oioubl/dokumentation/OIOUBL-Billing-with-Response.html#_environmental_data_in_the_invoice
Anvendelsen af disse datastrukturer er frivillig; schematronen validerer alene at de er korrekt anvendt hvis de anvendes.
Schematronen indeholder derudover en opstramning af anvendelsen af valutakoder for beløb, der sikrer at alle beløb har en gyldig valutakode. Dette er en eksisterende regel, som hidtil kun har været delvist schematron-håndhævet, men som altid har været et krav til korrekt udformning af fakturadokumenter.
Links til supplerende materialer
Changelog vedr. version 1.16.0 indeholder informationer om tekniske ændringer.
Læs mere her:
https://rep.erst.dk/git/openebusiness/common/-/blob/master/released/oioubl/readme.adoc?ref_type=heads
De nye schematroner kan downloades her:
https://git.erst.dk/openebusiness/common/-/blob/master/released/oioubl/OIOUBL_Schematron_2025-11-03_v1.16.0.0d8af6d9.zip?ref_type=heads
Tidsplan og migration
Schematron v.1.16.0 er frigivet som final release.
Deadline for implementering af schematronen er 27. november 2025.
Evt. spørgsmål vedr. denne OIOUBL schematron release kan stiles til Nemhandel supporten.
Med venlig hilsen
Nemhandel teamet