Erhvervsstyrelsen frigiver hermed OIOUBL schematron version 1.17.1 til OIOUBL 2.1 som Final Release
Opdateringen af OIOUBL 2.1 schematronerne er en minor versionsopdatering, der introducerer to stramninger og en udvidelse af moms-kodelisten.
En af valideringerne påvirker i vores impact-test omkring 5 % af vores produktions-lignende testdata, hvorfor denne schematron-opdatering har længere implementerings-periode.
Bemærk ændringer fra 1.17.0
Regel F-LIB404 er rettet i forhold til 1.17.0, da 1.17.0 versionen ramte for bredt. I nærværende version kontrollerer reglen alene for moms-koder.
Features
Schematron 1.17.1 introducerer følgende valideringer og opdateringer:
- Ny regel: F-LIB404: Validerer at momskoder (momsrelaterede værdier i cac:TaxTotal/cac:TaxSubtotal/cac:TaxCategory/cbc:ID) angivet på linjeniveau også eksisterer i dokument-niveau opsummeringen, og vice versa.
- Denne stramning påvirker i vores impact-test ca. 5 % af de testede dokumenter.
- Kodelisten urn:oioubl:id:taxcategoryid er opdateret til version 1.4. Den indeholder samme indhold som tidligere version, men med tilføjelserne B,M,L,K,O,G fra kodelisten: UNCL5305, for at sikre kompatibilitet med Peppol fakturaer ved konvertering.
- Denne kodeliste er dokumenteret her: https://git.erst.dk/openebusiness/common/-/tree/master/released/oioubl/Codelist_documentation
- F-LIB403 opdateres, så den ikke kun validerer cbc:Amount, men i stedet tjekker alle felter, hvor elementnavnet slutter på Amount. Dette sikrer at alle beløbsangivelser indeholder gyldige valutakoder.
Links til supplerende materialer
Changelog vedr. version 1.17.1 indeholder informationer om tekniske ændringer.
Læs mere her:
https://rep.erst.dk/git/openebusiness/common/-/blob/master/released/oioubl/readme.adoc?ref_type=heads
De nye schematroner kan downloades her:
https://git.erst.dk/openebusiness/common/-/blob/master/released/oioubl/OIOUBL_Schematron_2026-02-19_v1.17.1.2f90db3a.zip?ref_type=heads
Tidsplan og migration
Schematron v.1.17.1 er frigivet som final release.
Schematronen skal implementeres 15. maj 2026. Bemærk at denne schematron ikke må produktionslægges hverken før eller efter implementeringsdatoen.
Denne opdatering forventes at påvirke en betydelig andel af de fakturaer der sendes igennem netværket. Erhvervsstyrelsen har derfor givet længere end sædvanlig varsel af opdateringen. Nemhandelsaktører opfordres til at benytte denne varslingsperiode til at teste påvirkningen af deres produktionsdata, og vejlede deres kunder i korrekt angivelse af linjemoms, så stramningen i F-LIB404 skaber mindst mulig gene.
Evt. spørgsmål vedr. denne OIOUBL schematron release kan stiles til Nemhandel supporten.
Med venlig hilsen
Nemhandel teamet