Nyhed

OIOUBL 3 Faktura-pakke: Release Candidate

Nemhandel OIOUBL 3 Faktura-pakke frigives hermed som Release Candidate, med frist for bemærkninger/ændringsforslag 06 mar 2025

  • 21. november 2024

Nemhandel teamet i Erhvervsstyrelsen er glade for at kunne præsentere en OIOUBL 3 faktura-pakke release candidate.

Dokumentationen for release-candidaten kan tilgås her:

https://api-demo.nemhandel.dk/nemhandel-api/oioubl/Overblik.html

Pakken indeholder:

  1. En Business Interoperability Specification (BIS) for faktura, kreditnota og fakturasvar.
  2. En BIS for Message Level Response, indeholdende to profiler: Message Level Response og Message Level Response - Network
  3. Migrationsplan, indeholdende de væsentlige datoer for udrulningen, og interaktionen med eksisterende faktura-formater.
  4. Syntaksbindinger og specfikke feltdefinitioner, for fire dokumenttyper: Faktura, kreditnota, fakturasvar og message level response

En Release Candidate er et udkast. Nemhandel teamet i Erhvervsstyrelsen mener at dette principielt er udgivelsesklart, men opfordrer alle interesserede parter til at gennemgå materialet og indsende spørgsmål og kommentarer, indtil 6. marts 2025. Derefter vil Erhvervsstyrelsen forholde sig til eventuelt indkomne bemærkninger, og udarbejde et Final Release planlagt til 10. april 2025 (produktionslægning medio maj samme år). (Bemærkninger efter denne deadline vil naturligvis blive modtaget med interesse, men kan tidligst indarbejdes i en senere version).

Release candidate dokumenterne kan anvendes i test/demo, men må ikke anvendes til transport af produktions-data. Først når Erhvervsstyrelsen udgiver et Final Release kan de produktionslægges. I øvrigt henvises til migrationsplanen.

 

Med venlig hilsen,

Team Nemhandel