Guide
Definition af e-Handel
Siden 1. januar 2025 har det været obligatorisk for offentlige myndigheder at e-handle ved indkøb indenfor visse kategorier. Dette har affødt spørgsmål vedrørende definitionen af e-handel, som her søges besvaret.
Introduktion
Siden 1. januar 2025 har det været obligatorisk for offentlige myndigheder at e-handle ved indkøb indenfor visse kategorier.1 Definitionen af e-handel i den relevante bekendtgørelse følger definitionen i Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.2
Denne definition har givet anledning til spørgsmål, som forsøges besvaret her:
De relevante definitioner af e-handel er at finde i § 2, pkt. 5 og 6:
5) Elektronisk dokument: Et dokument, som er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk format, og som det er muligt at behandle automatisk og elektronisk.
6) E-handel: Digitale indkøb, der foretages gennem anvendelse af elektroniske dokumenter.
(fremhævning tilføjet)
Beskrivelse
Disse definitioner indebærer at:
Kriteriet for at et indkøb er at regne for e-handel er at indkøbet foretages – det vil sige bestillingen eller ordren afgives - ved hjælp af et elektronisk dokument.
Et elektronisk dokument har to egenskaber:
- Det er et dokument – det vil sige at det principielt kan stå alene som en sagsakt. En logfil der dokumenterer en brugers ageren på en hjemmeside er f.eks. ikke i den forstand et dokument. Du kan ikke af selve logfilen i sig selv se hvad der er købt og på hvilke vilkår, uden at sammenholde det med hjemmesiden.
- Dokumentet er i et struktureret elektronisk format, som kan behandles automatisk og elektronisk. En e-mail eller en PDF er således ikke et elektronisk dokument. Det er et dokument; det kan stå alene som en sagsakt. Men det er ikke et elektronisk dokument; det er ustruktureret data, der ikke kan automatisk indlæses i modtagers bogføringssystem.
For at et indkøb opfylder krav om e-handel, kræver det således det dokument der etablerer en forpligtelse imellem parterne kan behandles automatisk i parternes system. Dette betyder ikke at parterne skal foretage al behandling automatisk. Der vil f.eks. være kontrol-punkter hvor et menneske skal godkende indkøbet. Men det skal være muligt at behandle det fuldautomatisk. Manuel behandling skal være et aktivt tilvalg, f.eks. for at sikre kontrol med indkøbsprocessen, ikke noget man er tvunget til fordi dokumentet er ustruktureret.
Eksempler på e-handel
Eksempel 1
En Peppol eller Nemhandel ordre er e-handel.
Eksempel 2
I et punch-out indkøb er det dokument der etablerer forpligtelsen (i de systemer Erhvervsstyrelsen har kendskab til) typisk en Nemhandel e-ordre. Men principielt kan man forestille sig mange andre former for punch-out integrationer – punch-out er ikke reguleret (endnu) i Nemhandel.
De fleste punch-out implementeringer vil være e-handel. Alle punch-out implementeringer der afslutter med en Nemhandel ordre er e-handel.
Eksempel 3
En bestilling sendt via EDIFACT ville også være e-handel. Men organer indenfor offentlig forvaltning er omfattede af § 5 af Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.2:
§ 5. Ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-handel skal organer inden for den offentlige forvaltning anvende den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes af infrastrukturen.
Organer indenfor offentlig forvaltning må derfor ikke anvende EDIFACT til at sende ordrer – ikke fordi det ikke er e-handel, men fordi e-handel skal foregå igennem den fælles digitale infrastruktur.
Eksempel 4
Imidlertid kunne man forestille sig en situation hvor et organ indenfor offentlig forvaltning sender hasteordrer via EDIFACT – et Nemhandel eller Peppol dokument kan være op til en halv time om at nå frem, og der er situationer hvor der er gode driftsmæssige grunde til at det ikke er acceptabelt. Fordi den fælles digitale infrastruktur ikke understøtter det konkrete forretningsbehov bortfalder kravet om at anvende den fælles digitale infrastruktur. (Når og hvis Nemhandel kommer til at understøtte hasteordrer, vil det blive et krav at disse bestillinger foretages igennem Nemhandel/Peppol. Men det er ikke situationen i skrivende stund.)
Webshop med e-handel
Den simpleste måde at gøre en webshop til e-handel, er at webshoppen i stedet for at sende en e-mail med en ordrebekræftelse til en e-mail adresse som brugeren angiver, sender en Peppol Order Agreement (salgsordre) til det Peppol endepunkt brugeren angiver (typisk et GLN nummer). Det er her salgsordren der er dokumentet som etablerer forpligtelsen (i modsætning til en almindelig webshop, hvor forpligtelsen etableres når du trykker ”godkend” på hjemmesiden).
Udover at webshoppen skal kunne sende det elektroniske dokument, kræver det at køberen kan modtage og læse det, og har registreret den relevante profil på det relevante endepunkts-nummer.
(OIOUBL har ikke i dag et salgsordre-dokument, men får det med OIOUBL 3 e-handels-pakken.)
Referencer
1BEK nr 1164 af 12/11/2024 Bekendtgørelse om e-handel i offentlige indkøb: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1164
2LOV nr 1764 af 28/12/2023 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1764