En teknisk introduktion til NemHandel

Formålet med dette dokument er at give et overblik over, hvilke dele Nemhandel består af. Samtidig er der fokus på de komponenter, der leveres af Erhvervsstyrelsen.

Private virksomheder kan på almindelige kommercielle vilkår lave og har lavet udvidelser og komponenter til Nemhandel. Privatudviklede komponenter er ikke omfattet af beskrivelserne i denne tekniske introduktion.
 
Overordnet består Nemhandel af:

• En juridisk ramme i form af nogle bekendtgørelser og tekniske standarder.
• En fælles infrastruktur i form af internetbaserede services, der drives og betales af staten. Denne infrastruktur suppleres af kommercielle services.
• En række softwarekomponenter i form af biblioteker og applikationer, der skal hjælpe til med at accelerere udbredelsen af Nemhandel. Disse komponenter er alle frigivet under open source licenser.

Visse dele af Nemhandel er obligatoriske i forhold til handel med det offentlige. Dette er fastlagt i nogle bekendtgørelser. I bekendtgørelserne er der bl.a. fastlagt regler om e-fakturering til det offentligere baseret på hhv. den danske OIOUBL-standard og den internationale Peppol-standard, som Nemhandel i stigende grad bliver integreret med. Fra 2021 er der fastlagt regler om elektroniske kataloger og elektroniske ordrer i Peppol-standarden i handlen med det offentlige.

Standarderne definerer de tekniske rammer for Nemhandel. Dette drejer sig om Nemhandelsregisteret (NHR), Peppol, eDelivery, OIOUBL og OIORASP.
 
Nemhandel er oprindeligt baseret på NHR, OIOUBL og OIORASP, men den teknologiske udvikling og det generelle digitaliseringsniveau hos danske virksomheder og resten af verden har givet behov for udvikling af et ’europæisk Nemhandel’, som kaldes Peppol og som i dag også bruges uden for Europa.

Sammenhængen mellem disse standarder kan forklares således: 

Nemhandelsregisteret er en Peppol SMP (service metadata publisher), der fungerer som et adresseregister ligesom Nemhandelsregisteret. Nemhandelsregisteret er derfor integreret med Peppol eDelivery.

I Nemhandels OIO-infrastruktur fungerer forsendelsen af dokumenter på en lignende måde, dog hvor OIORASP anvendes i stedet for Peppol eDelivery AS4.

Se figur 1 og 2 til grafisk afbildning af forsendelses-processerne. 

Peppol er den samlede betegnelse for en international infrastruktur, et sæt af standarder og dokumentsyntakser, den tilhørende dokumentation, og den organisation som vedligeholder det. 

Peppol har sit udspring i et projekt finansieret af Europa-Kommissionen og medlemmerne af Peppol-konsortiet. Peppol-projektet blev iværksat i 2008 med det formål at forenkle grænseoverskridende e-handel igennem udviklingen af fælles standarder, samt harmoniseringen af standarder og processer i B2G og B2B elektronisk handel. Peppol er dermed udviklet både med det formål at facilitere offentlige indkøb og til at  varetage B2B-segmentets behov. 

Peppol omfatter stund 10 e-handelsdokumenter, beskrevet i såkaldte BIS (Business Interoperability Specification) dokumenter. Disse vedligeholdes af arbejdsgrupper under organisationen OpenPeppol.

Peppols brugere registrer sig med (for danske brugere) deres CVR- og GLN-numre i et Access Point (AP) – typisk en IT-serviceleverandør, men principielt kan deltagerne hoste deres eget AP. AP-operatøren registrerer modtageren i Peppols Adresseregistre.

Enhver modtager i Peppol er registreret hos en Service Metadata Provider (SMP), som opbevarer tekniske  data over det tilknyttede AP, og hvilke dokumenter modtagerne er i stand til at håndtere. I Danmark er Nemhandelsregisteret en central SMP, vedligeholdt af Erhvervsstyrelsen. 

Endeligt vedligeholder Peppol et samlet, centralt register, Service Metadata Locator (SML). Dette register indeholder oplysninger om hvilket SMP hver modtager er tilknyttet, så brugere (eller deres AP) kan finde kontaktoplysninger på andre brugere som ikke er tilknyttet den samme AP eller SMP. SML vedligeholder desuden den autoritative liste over SMPer.

Når en bruger skal sende dokumenter til en modtager med ukendte metadata slår de først op i SML, som oplyser modtagerens SMP. Derefter slår afsenderen op i modtagerens SMP, for at finde modtagerens AP og detaljerede metadata (hvilke dokumenttyper de håndterer, m.m.). Med disse oplysninger er afsenders AP i stand til at sende dokumentet til modtagers AP. Dokumentet regnes for modtaget idet modtagers AP kvitterer for korrekt modtagelse.

Figur 1.

I Peppol-infrastrukturen skitseret i figur 1 foregår dokumentudvekslingen ved at Leverandør (Step 1) skal sende et forretningsdokument til Kunde (Step 4). 

Leverandøren udarbejder sit elektroniske dokument, som i eksemplet er en e-faktura. Denne e-faktura afsendes via leverandørens AP-leverandør. AP-leverandøren er slutbrugernes adgang til Peppol netværket. 

AP-leverandøren slår op i SML, som identificerer den SMP, hvor kunden er registreret. Herefter afsendes e-fakturaen via Peppol-infrastrukturen med transportprotokollen AS4 til kundens AP-leverandør, som videredistribuerer den til den rette modtager, kunden.

OIOUBL er den danske tilpasning af den internationale UBL 2.0 fra standardiseringsorganet OASIS.

Den danske tilpasning indeholder 18 e-handelsdokumenter, udførligt beskrevet i såkaldte dokumentguidelines. Hertil kommer kodelister og tværgående guidelines.

Med henblik på at præcisere og støtte brugere i deres implementering er der udarbejdet en række FAQs. 

Figur 2.

I OIORASP-infrastrukturen skitseret i figur 2 foregår dokumentudvekslingen ved at virksomhed A (VirkA) skal sende et forretningsdokument til Virksomhed B eller til en offentlig myndighed (VirkB).

Forretningsdokumentet er repræsenteret ved hjælp af OIOUBL, som er en fællesoffentlig XML-standard for e-handelsdokumenter. Når dokumenterne sendes via OIOUBL-netværket, betegnes de som ”OIOUBL- dokumenter”.

Virksomhed A slår op i Nemhandelsregisteret for at finde information om, hvor dokumentet skal sendes hen, og hvordan det skal sendes.

Dokumentet sendes til Virksomhed B via en transportprotokol, der overholder OIORASP-standarden.

OIORASP (OIO Reliable Asynchronous Secure Profile) er en transportprotokol til asynkron udveksling af forretningsdokumenter over internettet. OIORASP er en dansk tilpasning (såkaldt profilering) af en international familie af standarder betegnet WS-*. Tilsammen sikrer disse standarder de bagvedliggende
forretningsmæssige krav om sikker, pålidelig og uafviselig udveksling af Forretningsdokumenter.

OIORASP specificerer dermed en webservice protokolstak baseret på internationale standarder, som et webservice endepunkt skal implementere for at være et OIORASP kompatibelt endepunkt.

Kravene til sikkerhed og pålidelighed er bl.a. sikret gennem kryptering og signering af meddelelser via OCES Funktionscertifikater (FOCES).

Nemhandelsregisteret benytter sig af et antal opslagsservere, som anvendes til opslag ved forsendelser. Denne arkitektur sikrer meget høj tilgængelighed af registreret for opslag.

Det er muligt at benytte egne servere via en Read Replika, hvis man har specielle krav til registeret fx til en meget høj oppetid, eller hvis man ønsker at udvide registeret med andre serviceregistreringer, som Erhvervsstyrelsen efter aftale med relevante parter stiller til rådighed.

Grænsefladen (API) for opslag i Nemhandelsregisteret overholder UDDI Inquiry og SMP. Sidstnævnte er den standard, der anvendes i den europæiske pendant til Nemhandel, kaldet Peppol.

For at kunne modtage dokumenter via Nemhandel, skal en virksomhed acceptere Nemhandel brugervilkårene. Denne accept skal virksomheden/medarbejderen afgive første gang denne laver login i NHR eller når brugervilkårerne opdateres. 

Konkret kan en medarbejder via servicen acceptere brugervilkårene på vegne af en virksomhed vha. et medarbejdercertifikat. 

Disse vilkår skal kun accepteres én gang pr. signatur og er en betingelse for at kunne registrere sig i Nemhandelsregistret. De er dermed også en forudsætning for at kunne modtage via Nemhandel. 

En leverandør kan acceptere Nemhandelsbrugervilkårene på vegne af deres kunder, men leverandøren skal sikre deres kunders accept af dette gennem leverandørens aftalevilkår med kunderne.

I infrastrukturen Nemhandel sendes forretningsdokumenter direkte til den foretningsmæssige modtager eller til en part, der agerer på vegne af den forretningsmæssige modtager.

Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er, at afsenderen kan slå op i et register, hvor man kan finde det OIORASP baserede Nemhandel endepunkt, som dokumentet skal sendes til.

Det foregår gennem Nemhandelsregisteret og NHR Websitet.

Det er obligatorisk for offentlige myndigheder at være registreret i NHR med ét eller flere GLN / EAN numre (stat, regioner, kommuner).

Nemhandelsregisteret giver gennem NHR Web deres modtagere mulighed for at administrere hvilke forretningsprocesser, deres Nemhandel endepunkt understøtter, og hvordan disse processer understøttes rent it-teknisk.

Følgende informationer registreres om brugerne og er compliant med persondataforordningen:

• Staminformation om registrator (CVR nummer, kontaktperson m.m.)
• Hvilke profiler (forretningsprocesser) der understøttes og i hvilke roller – f.eks. modtagelse af  simpel fakturering/ kreditnota i rollen som kunde
• Hvilke logiske adresser Nemhandels-brugeren kan identificeres ved – f.eks. CVR og EAN numre
• Hvilket certifikat (offentlig nøgle) forsendelser skal krypteres med
• Hvilken URL til Nemhandel endepunktet, der skal modtage meddelelser via OIORASP protokollen

For at kunne modtage dokumenter via Nemhandel skal en virksomhed acceptere Nemhandel brugervilkårene (Aftalevilkår for brug af Nemhandel – sæt link ind). Denne accept skal virksomheden/medarbejderen give første gang, denne laver login for at blive registreret i NHR

Konkret kan en medarbejder via servicen acceptere brugervilkårene på vegne af en virksomhed vha. et medarbejdercertifikat.

Disse vilkår skal kun accepteres én gang pr. signatur og er en betingelse for at kunne registrere sig i Nemhandelsregisteret. Medarbejdersignatur (MOCES) er dermed en forudsætning for at kunne modtage via Nemhandel.

En it-serviceleverandør kan acceptere Nemhandels-brugervilkårerne på vegne af deres kunder, men leverandøren skal sikre deres kunders accept af dette gennem leverandørens aftalevilkår med kunderne.

Der findes også en opslagsside, hvor man manuelt kan slå modtagere i registeret op. Siden kræver ikke login. 

Målgruppen for 'NHR Web' er personer, der har forståelse for virksomhedens understøttelse af OIOUBL, herunder viden om konkrete Nemhandel endepunkter og brug af de forskellige OIOUBL profiler. Dette vil typisk vær virksomhedens leverandør af ERP systemer eller deres egen IT afdeling.

NHR Web understøtter desuden administration af større datasæt, f.eks. hvor it-serviceleverandører står for at administrere Nemhandel registerdata for mange kunder. I NHR Web findes en sektion til masseadministration (kaldet Bulk-funktionalitet), hvor mange modtager-numre kan oprettes/ opdateres/ slettes på én gang. 

NHR PoRS2 (Profil Registration Service version 2) er et REST-baseret interface til administration af data i NHR.

Interfacet er dokumenteret online og kræver klient-certifikat:

Fakturablanketten er en web applikation, som Erhvervsstyrelsen stiller gratis til rådighed for private virksomheder, som skal sende fakturaer til offentlige modtagere.

Applikationen er rettet mod slutbrugere i de virksomheder, der sender et meget begrænset antal fakturaer til det offentlige, da applikationen er baseret på enkeltvis, manuel indtastning af fakturaer. Den er derfor ikke beregnet på masseudsendelse.

Applikationen er en integreret del af Virk.dk.

Nemhandelsprogrammet er en reference-implementation af en Nemhandels-afsenderapplikation rettet mod slutbrugere i mindre virksomheder, som har et økonomi/ERP system, der kan udforme dokumenter i OIOUBL formatet og/eller OIOXML Elektronisk Regning (det gamle fakturaformat).

Nemhandelsprogrammet kan ikke selv producere OIOUBL dokumenter, men er udelukkende beregnet til at afsende dokumenter via Nemhandel. Dokumenterne valideres i klienten via www.oioubl.info inden de sendes.

Forsiden på Nemhandelsprogrammet er designet til at ligne en mailklient, hvor forsendelser placeres i foldere, alt efter hvilken status, forsendelsen har nået.

Applikationen er frigivet under open source licensen Berkeley Software Distribution (BSD).